Energimærke og kassererposten | Andelsboligforeningen Sønderjyllandsparken

Andelsboligforeningen Sønderjyllandsparken

← Tilbage til nyheder

Energimærke og kassererposten

Udgivet den 26. august 2010

Energimærke

Af hensyn til ny lovgivning bliver vi i andelsforeningen nødt til at få energimærket ejendommen. Der stilles nemlig krav til at der foreligger en sådan, når en bolig skal sælges og udgiften påhviler foreningen.

Prisen for en forening af vores størrelse ligger på godt 15.000 kr, og en sådan energimærkning er gyldig i 5 år.

Vi har derfor i bestyrelsen besluttet, at der for alle boliger der sælges efter 31/12-2010 kommer et gebyr på i forbindelse med salg, af størrelsen kr. 2.000.

Gebyret deles så køber og sælger betaler hver kr. 1.000.

Kassererposten

Bestyrelsen har beslutte at udlicitere kasserer opgaven fra 1 oktober, til revisorerne Hostruphus. Det betyder rent praktisk at de står for den månedlige bogføring, udarbejdelse af årsregnskab, varmeregnskab samt uddybende forklaring af årsregnskabet på generalforsamlingen. Endvidere holder de øje med markedet for boliglån for foreningen.

Merudgiften for dette stykke arbejde, i forhold til vores nuværende revisionsfirma er omkring 5.000 årligt.

Årsagen til at vi gør dette, er bla. for at gøre det lettere at sammensætte ny bestyrelse når den tid kommer (ikke så svært at være kasserer mere… )

For det eneste kassereren kommer til fremover, er at betale foreningens regninger, herunder de regninger beboerne kommer med for benzin oa.