Andelsboligforeningen Sønderjyllandsparken
Andelsboligforeningen Sønderjyllandsparken ligger på toppen af Hvinningdal i Silkeborg. Foreningen består af 20 boliger, som er beliggende tæt på skole, Coop365, grønne områder, offentlige transportmuligheder og med få minutters kørsel til midtbyen, samt motorvejen.
Foreningens hesteskoformede bygninger er fordelt på følgende:
– 16 stk. to-etagers boliger
– To stueplans boliger
– To boliger beliggende på 1. sal.
Til hver bolig tilhører en carport med et skur (ca. 6 m2).
I foreningen er der fælles cykelskur og affaldsrum nederst i hesteskoen. I midten af hesteskoen er der et grønt område med siddepladser, grillplads og en legeplads til foreningens beboere. Foreningen har også et fælles redskabsskur og en trailer. Der er mulighed for at låne værktøj og trailer til privat brug.
Andelsboligforeningen Sønderjyllandsparken er bestående af forskellige mennesker i alle aldersgrupper. I foreningen er der flere arrangementer som har til formål at skabe fællesskab i foreningen, og sammenhold på tværs.
Sammen med to andre andelsboligforeninger og Heimstaden ejer Sønderjyllandsparken et fælleshus med en stor festsal som kan lejes. Til fælleshuset er der tilknyttet to værelser med dobbeltseng og badeværelse, som kan lejes separat.